Er du en erfaren ejendomsprofil med stærk forretningsforståelse og flair for kunderelationer? Brænder du for at skabe værdi i krydsfeltet mellem strategisk kunderådgivning, relation management og ejendomsfaglig sparring? Så er det måske dig vi har gemt en stol til.
Om stillingen
Som Asset Manager får du en central rolle i samarbejdet med nogle af vores mest komplekse kunder og investorer. Du bliver en betroet sparringspartner og får ansvaret for at sikre et tæt og professionelt samarbejde på tværs af organisationen.
Rollen kombinerer ejendomsfaglig indsigt med stakeholder management, koordinering og rådgivning. Du vil fungere som bindeled mellem kunderne og vores interne specialister, hvor du sikrer, at kundernes interesser, behov og forretningsmål omsættes til effektive løsninger og leverancer af høj kvalitet. Du får en bred kontaktflade og vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af funktioner som property management, controlling og drift.
Dine væsentligste arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Drive og udvikle relationer til en portefølje af komplekse kunder og professionelle investorer
Være kundernes daglige kontaktperson og sikre en professionel, værdiskabende kundeoplevelse
Koordinere leverancer og samarbejder på tværs af interne teams for at sikre høj kvalitet og fremdrift
Rådgive kunder om forhold relateret til deres ejendomsporteføljer og identificere muligheder for at skabe yderligere værdi
Udarbejde og præsentere rapportering, analyser og øvrige beslutningsgrundlag til kunder og interessenter
Om dig
Vi leder efter dig, der kommer med en solid baggrund fra ejendomsbranchen – måske har du endda også siddet den seneste håndfuld år som Asset Manager. Som person er du relationsskabende, professionel og proaktiv. Du motiveres af at skabe resultater gennem samarbejde, og har en naturlig evne til at opbygge tillid hos kunder og kolleger. Samtidig er du en ægte holdspiller, der tager ansvar for helheden, bidrager aktivt til fælles mål og gør dem omkring dig bedre. Du deler viden, hjælper dine kolleger og er med til at løfte teamet, så vi sammen skaber den størst mulige værdi for vores kunder.
Derudover forestiller vi os, at du:
Har solid erfaring fra asset management, ejendomsadministration eller en lignende rolle
Har arbejdet tæt sammen med kunder, investorer eller ejendomsejere og trives i en udadvendt rolle med mange kontaktpunkter
Besidder stærke kommunikative evner og formår at skabe tillidsfulde relationer
Har en kommerciel forståelse og evnen til at identificere muligheder, der styrker kundesamarbejdet
Taler og skriver flydende dansk og engelsk
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt HR koordinator, Marie Nissen via mail: marie.nissen@newsec.dk.
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om Newsec
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.